Implantater

Der er en tydelig tendens til kortere behandlingstider, et minimum af smerte og et højt æstetisk resultat indenfor området med tandimplantater. Tidligere blev en løs tand erstattet med noget, som i bedste fald gjorde patienten i stand til at tygge igen. Nutidens moderne permanente løsninger er ikke alene radikale forbedringer af funktion og udseende, men som regel også af en persons selvværd og livskvalitet.

Bevarer ansigtstræk

Når du mister hele tanden – krone og rod – kan svindet i kæbebenet få dit ansigt til at se ældre ud. Tandimplantater kan forhindre denne proces.

Perfekt pasform – og smil

En porcelænskrone eller bro kan uanset om den sidder på patientens egen rod eller på et implantat laves, så den passer perfekt i din mund.

Spis, hvad du vil

Implantatstøttede tænder ligner naturlige tænder, fordi de er forankret sikkert i kæben. Derfor kan du trygt og roligt spise, hvad du har lyst til.

Bevarer raske tænder

Med de traditionelle metoder til fremstilling af broer skal de to tænder ved siden af den manglende tand slibes ned for at kunne forankre broen. Tandimplantater eliminerer behovet for at slibe på raske tænder.

En løsning for livet

Tandimplantater med porcelænskroner eller broer giver langvarige løsninger, oftest for livet.

Livskvalitet

Når først du har oplevet fordelene ved nye og permanente tænder, vil du føle en forbedret livskvalitet.

Hvad er et implantat?

Et implantat består af en skrue, en krone og et forbindelsesled. Skruen sættes fast i kæbeknoglen og erstatter den manglende tandrod.
Gennem forbindelsesleddet fastgøres kronen til skruen. Hvis flere eller alle tænder mangler indsættes flere skruer.

Når flere tænder mangler, er det også muligt og fremstille en fastsiddende bro.

Skade eller caries

Hvis tandroden pga. skade eller caries ikke kan reddes, vil den bedste løsning i langt de fleste tilfælde være et implantat, idet dette ikke inddrager nabotænderne.

Erstatning af protese

Hvis man i forvejen har en aftagelig delprotese (aftagelig bro) eller helprotese, kan disse ofte erstattes af fastsiddende tænder ved hjælp af implantater.